• Gratis fragt v/køb over 499 kr.
  • 14 dages fuld returret
  • Dag-til-dag levering
0
Kurv: 0,00 DKK
Indtast din søgning
 

Værd at vide

I hesteverden får du 10 forskellige meninger, hvis du spørger 10 forskellige mennesker. Din træner, massør, smed m.m. ved rigtig meget om deres specielle område. Brug dem til det de er allerbedste til. Vil du have en specialiseret og kompetent vurdering af din sadel, spørger du en saddle fitter eller sadelmager. Mange ved lidt om meget, men hos Saddlefitter.dk ved jeg meget om lidt. Nemlig sadler!

Når din sadelmager anbefaler at din sadel bliver tjekket hver halve år, er det for at være på forkant med hestens udvikling og sadlens pasform, så der ikke når at opstå problemer. Ved et halvårligt besøg er det ikke sikkert at man behøver at gøre noget ved sadlen, men det er bedre at være på den sikre side. Stopningen er affjedringen mellem dig og hesten, og er med til at holde bommen fri af hestens ryg. I let ridning sætter du dig ned med mere en dobbelt din egen vægt. Med tiden bliver denne "støddæmper" - altså stopningen - flad og kan ikke længere udligne bommen og rytterens tryk oppefra.

En ikke tilpasset sadel kan forårsage punkttrykninger, manglende muskeludvikling, ømhed og i værste fald halthed og varige men. Derfor anbefales et halvårligt rutinetjek, for at sikre at sadel, hest og rytter stadig fungerer optimalt. En hest kan skifte facon med alder, arbejdsrutine og årstid. Derfor skal sadler omstoppes minimum en gang om året. Alle brugte sadler skal omstoppes eller justeres før de tages i brug på en ny hest.

Det er ikke kun hesten der påvirkes af en ubalanceret sadel, men også rytterens velbefindende. Sadlens støtte bliver ikke udnyttet optimalt, og dette kan også forårsage ømhed i rytterens ryg og ben.

Lyt til dig selv, hvis du mener at din sadel ikke ligger som den skal. Din mavefornemmelse har som regel ret. Ligeledes skal du også lytte til dig selv når du skal have ny eller brugt sadel. Din egen fornemmelse er den der skal bestemme hvilken sadel du vælger - ikke hvad andre i stalden mener.
 

Her er nogle grunde til hvorfor der er forskel på hvor ofte en sadel skal omstoppes, og de ting der påvirker pasformen

  • Rider man f.eks kun 2-3 gange om ugen en 1/2 time af gangen, går der længere tid før stopningen bliver flad. Hvorimod hvis du rider hver dag 1 1/2 - 2 timer ad gangen, kan du ride en stopning flad på 2-3 mdr.
  • Oveni dette skal man også kigge på rytterens vægt. En tung rytter belaster sadel og stopning mere end en lettere rytter.
  • Sadlens pasform ved udgangspunktet. Har hesten f.eks. en lige ryg og går den med en sadel med en lidt kurvet bom, vil sadlen som regel hurtigere blive flad fortil og begynde at løfte dig bagtil.
  • Hestens alder (unghest) kan gøre, at sadlen skal justeres oftere mens hesten er i vækst. Den sadel du har til din hest når den er 3 år er meget sjældent den samme når den er 8 år.
  • Træningsniveauet kan ændre sig, og dermed også muskelsætningen på hesten.
  • Skader og at hesten står stille pga. sygdom gør at hesten ændrer facon.
  • Årstiden og dermed hestens huld kan påvirke sadlens pasform.
 

Sadlens opbygning

Bommen: Sadlens skelet! Sadlens pasform er afgjort af den bom sadlen er bygget på. Ser man en bom fra siden kan man afgøre om den er lige eller er kurvet på langs. -Kurven langs hestens ryg afgører om den skal gå med en lige bom eller en kurvet bom. - Vinklen på bommens "rails"- siderne på bommen der forbinder kopfjernet og bagsvislen - skal stemme overens med hestens rygfacon på hver side af rygsøjlen (torntapperne). -Taljen er det smalleste sted på bommens midte, og afgører hvor langt inde mod rygsøjlen (torntapperne), eller hvor langt fra bommen bærer og hvor meget plads der er til torntapperne. En smallere tagformet hesteryg tåler bedre en smallere taljet bom med skrå "rails", hvorimod en bredere fladrygget hest bedst tåler en bom med bred talje og fladere "rails".
 

Kopfjernet

Er det jern der holder fronten oppe og fri af hestens manke. Kopfjernet kan have forskellige udformninger. Kopfjernets facon skal stemme overens med hestens facon. Har hesten et højt lansemærke skal fronten og kopfjernet ligeledes være højt, så sadlen ikke støder på manken fortil. Kopfjernet er det eneste sted på sadlen man kan ændre, uden at skille sadlen fuldstændig ad. Det er ikke alle sadler man kan ændre kopfjernet på. Nogle sadler har udskifteligt kopfjern, andre har kopfjern man kan ændre på ved at komme dem i en maskine. Sadler med kopfjern der kan ændres på, har som oftest en bom lavet af enten plast ( polymer ressin) eller fiberglas. Disse sadler kan ændres mere end en gang. Sadler med træbom ændre man normalt ikke på. De kan dog udvides eller tages ind 1 cm. Men det er kun noget man gør en gang og med stor forsigtighed.
 

Puder

Sadlens puder kan være fyldt med enten uld, syntetisk uld, skum, latex, luft (Cair og flair) eller hestehår.

Det er ikke alle sadler der kan omstoppes. Sadler med skum eller latexfyldte puder kan ikke justeres. Sadler med denne type puder skal passe 100% ved udgangspunktet, ellers ligger de ikke rigtigt på hesten.

Sadler med luftfyldte puder kan fungere fint på forskellige heste med forskellige behov. Flair er et system med i alt 4 luftlommer, 2 i hver side af sadlen. Disse bliver justeret med rytteren i sadlen. Puderne bliver herefter fyldt med luft indtil balancen og mængden passer til hest og rytter. Denne type fyld kan også kombineres med uld, hvor der f.eks fyldes uld bagerst i sadlens puder og Flair i den forreste del af puderne. Dette fungerer godt til heste med store skuldre, hvor den f.eks skal bære en springsadel. Her ligger klappen fremme over skulderen, og luften i puden giver hestens skuldre mulighed for at bevæge sig uden at blive mast.

Cair derimod er en gummipude fyldt med skumgummi. Her findes der 4 indlæg, 2 i hver sin side af sadelpuderne. Sadler med denne type fyld kan justeres i højden ved at lægge plastindlæg ovenpå de eksisterende skumgummiindlæg. Dette kan fungere i en periode, men med tid bliver skumgummipuderne flade af brug.

Personligt foretrækker jeg at bruge uld. Uld er et materiale som kan fyldes i puderne, så de kan punktjusteres ned til mindste marginal. Det holder sin spændstighed og affjedrende effekt længere end syntetisk uld. Er ulden lagt i puderne i lange baner klumper det ikke, og tåler varme og sved fra hesten uden hurtigt at blive hårdt og komprimeret.
 

Sadlens længde

Længden på hestens sadelleje er afgørende for hvor stor en sadel den kan gå med. En hest har 18 ribben, som kan bære sadlen oppe. Fylder sadlen mere i længden end det 18 ribben er der risiko for trykninger. Området bag det 18 ribben er udenfor skelettet, og her er der ikke flere knogler til at bære en sadel oppe med. Araberheste har kun 17 ribben, hvilket gør deres sadelleje endnu kortere.
 

Udfordringen for en sadelmager er at finde en sadel der kan tilgodese et kort sadelleje og en større rytter. I disse tilfælde er målet

  • At finde en sadel med en bom der ikke fylder mere end det 17 eller 18 ribben
  • Korte puder bagtil, så sadlen fylder så lidt i længden som muligt, men stadig bærer sadlen oppe.
  • En skrå bagsvisel, så der er mest mulig plads til rytterens bagdel i sadlen.
  • Et bredere sæde bagtil, så man fordeler rytterens størrelse på bedst mulig vis.

Denne sammensætning af kort sadelleje og større rytter er ikke altid den letteste opgave at løse. Slet ikke hvis man er på et budget. Disse tilfælde kræver som oftest en specialløsning. Altså en sadel der er bygget efter de individuelle krav, som både hesten og rytteren har tilsammen.
 

Kammervidde

Pudernes placering på bommen afgør, hvor bredt kammeret er. Den ideelle placering af puderne for at holde bommens talje fri af hesten er, at bommen bæres oppe midt i sadelpuderne. Hestens brede afgør samtidig hvor bred en talje hesten kan gå med. Igen, bred hest - bred talje, smal hest - smal talje. Derfor kan man ikke uden konsekvens bygge en sadel med smal talje, hvor puderne sidder langt fra hinanden og har meget bredt kammer. Eller på samme type bom bare flytte puderne udad, så kammeret bliver bredere. Er dette tilfældet sker der det, at bommens talje ligger lige på kanten af sadelpuderne, så puderne inderst ved kammeret ligger uden for bommen på midten af sadlen. Konsekvensen er at bommen går ned og rammer hestens ryg midt i sadlen, når rytteren sætter sig op og rider. Ikke behageligt for hesten!

Sadelpuderne skal bære bommen oppe på hver sin side af torntapperne, så disse går fri af tryk. Det er musklerne (longissimus dorsi), som ligger mellem torntapperne og ribbenene der bærer sadlen oppe via sadelpuderne. Disse muskler har en vis brede, og er med til at afgøre hvor brede sadelpuderne kan være. Dermed også hvor bredt kammeret kan være. Som før nævnt skal sadlen bæres oppe af musklerne. En sadel må ikke bære så bredt, at den bæres op på ydersiden af musklerne. Resultatet er, at den primært bæres oppe af ribbenene. Dette er i nogle tilfælde det der sker når kammervidden er al for bred, og sadelpuderne er placeret for langt fra hinanden.

Kammervidde, bommens talje og sadelpudernes brede skal alle være afstemt, så de bærer bommen oppe og fri af hestens torntapper på bedst mulige måde. Hestens anatomi bestemmer altså sadlens udformning.
 

Hestens Muskler

Det er musklerne i hestens ryg vi lægger sadlen på. Disse muskler er levende væv som kræver blodcirkulation. Får vævet ikke tilført ilt og næring, bliver det beskadiget. Væv i muskler der over længere tid er udsat for vedvarende trykninger, bliver uelastisk og mister evnen til at regenerere sig. Er nerverne samtidig beskadiget, mister hesten muskeldefinition i en sådan grad at musklerne svinder ind. Dette resulterer i manglende overlinje, udhulning bag skuldrene, udstående torntapper og en meget markeret manke. Cellerne dør og musklen kan ikke genskabes. I sidste ende bliver det meget smertefuldt for hesten at bære vægt. Det er derfor ekstremt vigtigt at sadlen ligger rigtigt, så disse skader ikke opstår.
 

Rytterens vægt og størrelse

Rytterens størrelse og vægt har naturligvis også en indvirkning på sadlens pasform. Her gælder det om at være realistisk og ærlig overfor sig selv. Er man en stor rytter, går det ikke at ride en hest der ikke har sadelleje til rytterens bagdel. Her bliver man nogle gange nødt til at bruge penge på at løse opgaven, hvis standardstørrelser ikke kan løse problemet.

Når jeg omstopper sadler hvor hesten har flere ryttere, ser jeg helst at det er den tungeste rytter der er tilstede. Jo tungere man er - jo mere tryk er der på stopningen/fyldet i puderne. Skal sadlen ligge ordentligt, er det afgørende hvordan puderne fyldes i forhold til vægtpåvirkning oppefra. I visse tilfælde og med visse kombinationer af f.eks. tung rytter og meget markeret hest, kan det være nødvendigt at tage et Pad i brug, for at sadlen ligger bedst muligt og ikke forårsager trykning. Det er dog vigtigt at der ved tilpasning/omstopning af sadlen, er taget højde for at der skal være plads til Pad'en.
    Ingen varer fundet
   
Mød os på instagram